lørdag den 22. oktober 2011

STASI MUSEUM


Jeg ville vildt gerne have besøgt Stasi Museum (Ruschestrasse 103), men det var desværre stadig under ombygning i oktober 2011, og var det også hele tiden mens jeg var på orlov og boede i byen. Billederne er fra et besøg for et par år siden, og det var en stor oplevelse. Man kunne gå rundt i de originale kontorer for bl.a. Stasi-chefen Erich Mielke, og den tilhørende café var også en oplevelse værdig. Alle møbler, telefoner etc. stod så efterladte, at man følte, man trådte ind i anden tidsalder. Det er rystende at forestille sig, at det altså var her, man styrede hele overvågningen af DDR-borgerne fra. Dette gensyn er udskudt til et fremtidigt besøg i Berlin…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar